torsdag den 12. september 2013

Tjek på temperaturen


Når man først begynder at rode lidt mere seriøst med madlavning, får man behov for at få styr på processerne. Temperaturen er vigtig, også selvom man ikke bruger sous-vide. 
De fleste stegetermometre er temmelig upræcise og så er de heller ikke specielt hurtige til at vise temperaturen.

Jeg har været så heldig at få et præcisionstermometer med en nåletynd probe (føler). Det trænger nemt ind i emnet der skal måles, viser temperatuen indenfor 1 sekund, og laver kun et ganske tyndt hul. Det er så fint, at man f.eks. kan måle temperaturen indeni en fiskefilet.
Det er et af de stykker køkkengrej jeg nødigset vil undvære. Man kan udskifte proben, og jeg fik et kit, hvori der også indgik en armeret probe till brug i grill, samt en keramisk probe til måling af luft- eller overfladetemperaturer ved høje varmegrader (op til 1200 grader C). Og jeg kan her afsløre, at termometret på Weber grillen ikke er særlig præcist. Måske ikke så vigtigt, lige undtagen når man laver pulled pork, og vil have en teperatur på omkring de 100 grader, og der så faktisk kun er 80 grader inde i grillen.

Det er indkøbt i USA, og hvis du selv bestiller det, så være opmærksom på, at PostDanmark tager 250 kr. for at fortolde forsendelsen (en fuldstændig ublu pris for noget, der højst tager et par minutter)


Sættet jeg fik hedder: ThermoWorks Semi-Pro BBQ Kit.

ThermoWorks Semi-Pro Smokers' Kit
Jeg kan kun give det min varmeste anbefaling.

1 kommentar:

  1. Det lyder absolut som en af de dingenoter, jeg ikke kan leve uden!

    Godt, jeg snart skal en tur til USA!

    TAK for inspirationen :-)

    SvarSlet